Efter den lidt lange rejse nåede vi frem til lufthavnen i Beira, Mozambique.
Til vores store overraskelse var der ikke nogen til at tage imod os, jeg havde heldigvis printet alle papir ud fra Diana, og der stod et nummer på en Jamie som skulle være vores kontakt person, til hjælp med våben osv. Han havde dog fået at vide at vi først kom dagen efter, så der var ingen bil til os, ud til campen.
Efter nogen snak frem og tilbage tilbød jeg ham 500 dollar, for at finde en bil, han fik fat i en kammerat som dog ville have 700 dollar, fint ingen problem, da vi kun havde 5 dage at jage i, var der ingen tid at spilde.
Vi nåede frem til campen, efter 10 timers køretur, på det værste vaskebræt af en grusvej jeg nogensinde har kørt på. Vi blev mødt af hele personalet der stod klar med en 3 retters menu, klokken 1 om natten. Sebastian den ledende PHèr, undskyldte og på tog sig hele skylden, han var hårdt ramt af malaria, og havde ikke fået tjekket sin kalender.
1. jagt dag!
Vi fik skudt vores medbragte rifler ind, kl 07.00 og kørte på jagt.
Jens og jeg havde trukket lod om hvem der skulle skyde først, og Jens skulle være den første til at prøve lykken med bøffel jagten.
Og jeg er sikker på Jens gerne selv vil berette, om hans oplevelser denne dag, men jeg vil dog lige fortælle lidt om hvad der foregik, da Jens med følge forsvandt ind i noget tæt skov, og Maiken og jeg blev bedt om at vente i sikkerhed ved et palme træ.
Jens og PH`eren Alex og 2 lokale sporer, gik på fod af en bøffel ind i skoven og af sikkerheds grunde blev vi efterladt udenfor, vi gik 100 væk fra skovkanten og ligesom vi nåede et udset palmetræ, faldt der 3 hurtige skud, jeg så en stråle fra det sidste skud ud i engen vi stod på kanten af, og kunne derfor regne ud at der var blevet skudt bagud inde i skoven.
Der gik nogle sekunder, og pludselig kom der en bøffel til syne, omkring 100-125 meter fra os, den løb skråt væk fra os, men pludseligt vente den om og tog retning direkte imod os, jeg råbte til Maiken og vi løb hen til et andet lidt større træ, det var dog ikke muligt at kravle op i det da bladene lignende sværdet på en motorsav.
Vi smed os i græsset, bag træet, og jeg kiggede forsigtigt frem, bøflen havde stadig retning direkte imod os, men standsede på ca. 20 meter, jeg kunne se den stod og vejede med hovedet frem og tilbage, og næseborene sugede luft ind.
Den begyndte at små løbe igen, op på siden af os, og vi flyttede os om på den anden side af træet væk fra bøflen, bøflen stoppede nu på 10 meter, her stod den i 2-3 min, inden den genoptog sit løb, den forsvandt skråt bagud for os, og vi kiggede på hinanden med en puls tæt på 200, da der dukkede endnu en bøffel op, denne dog lidt længere ude, denne bøffel forsvandt i samme retning som den første, og så gik der 15-20 min inden vi fandt ud af hvad der havde foregået inden i den tætte skov.
2. Jagt dag!
Det var nu min tur til bære riffel, og dagen startede med at vi kørte ud til et træ som blev omtalt som bøffel træet.
Der kravlede 2 lokale sporer op i træet, for at ser efter dagga boys, de kom dog først ned efter en halv times tid, da der hang en tæt dis over sumpen, et tegn på at det skulle blive en meget varm dag. Sporerne har spottet 2 dagga boys et stykke ude i sumpen, men på et tørt område.
Vi kørte et stykke, og krydsede et meget våd område i en lille pram, og optog forfølgelsen af de 2 bøfler. Vinden var midlertidig dårlig og det var ikke muligt at komme til dem fra en anden side pga. det meget våde område. Vi vente tilbage til bilen, og kørte til et andet område, det var blevet middag, og det var tid til noget frokost.
Jens, Maiken og jeg smed vores støvler som var godt våde efter gå turen i sumpen, og da der var 38-40 gr. var det dejligt lige at få støvlerne af. En sporer, vente dog hurtigt tilbage efter en tur op i et træ, han havde set en enlig tyr, et stykke ude i sumpen.
Det blev bestemt at PHèren Sakkie, mig og 2 sporer skulle sætte efter den alene, da vi skulle ud i et meget våd område, med siv som var op til 1-2 meter over vores hoveder. Vi begav os afsted, det blev ret hurtigt med vand op til livet, og da sivene var høje og det var svært at se ret langt frem, ind i mellem tog de 2 sporer en medbragt stok, som PHèren trådte op på, så løftede de stokken, så han kunne se over sivene.
Vi nåede forbi de værste siv, og kom til et område med mere spredt siv bevoksning, og der var også fast grund under fødderne.
Vi pürschede videre, og kunne pludselig se en bøffel, der gik græssende, 60-70 m fra os, op med skydestokken, og rifflen op, Sakkie snakkede stille og roligt, til mig, bare tag dig godt tid, jeg pustede langsomt ud, og skød første skud, bøflen satte i løb, skråt hen forbi os, jeg repeterede og skød 2. skud, jeg kunne også høre dette skuds anslag, jeg repeterede igen, fandt bøflen i kikkerten, men den var nu inden i noget langt siv, ca. 25 meter væk, jeg kunne kun se den i glimt, men jeg lod 3. skud gå, og så var den væk.
Sakkie begyndte at løbe, men jeg stoppede ham, jeg havde kun en kugle mere i magasinet, jeg fik ladet og vi gik langsomt frem, vi gik bag til sporet, og fandt en masse blod, vi gik nogle få meter mere og der lå den så, en stor gammel tyr, et godt stykke over de 800 kg og senere opmålt til ca. 41", mit drømme trofæ var hjemme :-)
De sidste 3 dage jagede vi plains game, det bliver nok lidt langt at skrive om, men jeg skød en bushbuck og en Reedbuck, Jens skød også en Reedbuck, men fik ikke held af den meget ønskede bushbuck, så han er vist klar igen :-)
Alt i alt en kanon tur, med meget service bevist personale i campen, og meget professionelle PHer, fantastisk jagt områder, med store bestande af især Bøffel, Sabel, Reedbuck og Eland.
Helt sikkert en tur der kan anbefales, Men 5 dage er altså for lidt...
Mvh Tonny Bjerggaard